- Afdelingen
- Løn og arbejde
Overordnet om Efterlønsordningen
Er du fyldt 60 år men ikke 65, har du mulighed for at gå på efterløn, hvis du har betalt til ordningen og i øvrigt opfylder forskellige betingelser. For de, der er født den 1. januar 1954 eller senere, udskydes tidspunktet for muligheden for at gå på efterløn.
Når du opfylder betingelserne for at kunne gå på efterløn, skal du have et Efterlønsbevis. Efterlønsbeviset giver dig ret til senere at gå på efterløn, selv om du i mellemtiden bliver syg. Beviset bruges også til optjening af den skattefri præmie. Når du har fået dit efterlønsbevis, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag. Dette er i 2012 en kontingentnedsættelse på 460,00 kr. pr. måned. Vi skriver til dig ca. 2 måneder før, du fylder 60 år og tilbyder en personlig samtale om netop dine muligheder.
Efterlønsordningen
Mener du det er for dyrt at betale til efterlønsordningen? Her er svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest møder:
Er det dyrt?
Det kan virke dyrt med de 460 kr. om måneden, men de er fradragsberettigede, så din nettoudgift er = 309 kr. pr. måned (med en skattebesparelse på 32,8 %).
Hvorfor betale til efterløn?
Når du betaler til efterlønsordningen, giver det dig flere rettigheder og muligheder:
- Du kan gå på efterløn når du fylder 60 år (se dog ovenfor, hvis du er født efter den 1. januar 1954).
- Hvis du er arbejdsløs, og har mindre end 5 år til du kan gå på efterløn på det tidspunkt, hvor du har opbrugt retten til dagpenge, har du ret til et ”seniorjob”, frem til du kan gå på efterløn. Det er kommunen, der skal skaffe dette job. Hvis kommunen ikke kan skaffe et seniorjob til dig, skal de betale en ydelse, der svarer til dine dagpenge. Betingelsen er, at du har ret til efterløn.
- Hvis du fortsætter med at arbejde og ikke gør brug af efterlønnen, kan du optjene en skattefri præmie på op til 114.516 (i 2012) kr. Det er den bedst tænkelige opsparing.
- Du kan gå på nedsat tid og få "supplerende" efterløn uden tidsbegrænsning.
Den skattefrie præmie
Hvis du opfylder "2-års reglen", dvs. har haft dit efterlønsbevis i 2 år og har haft 3.120 timer på almindelige ansættelsesvilkår, medens du har haft beviset, vil du optjene skattefrie præmier hver gang du har haft 481 løntimer (på almindelige ansættelsesvilkår) efter du opfylder ”2-års reglen”. For hver gang du har 481 timer optjener du 12.293 skattefrie kroner (2012-satser). Disse penge afregnes, når du går på folkepension.
(For de, der er født efter 01.01.1956 er det også muligt at optjene skattefri præmie. Kravene til beskæftigelsen ændres. Kontakt afdelingen)
Flex-ydelse
Hvis du bliver ramt af sygdom og ikke kan arbejde på fuld tid, kan et flexjob være en mulighed. Flexjob er et af kommunens redskaber for at fastholde sygdomsramte personer på arbejdsmarkedet.
Hvis du er i et flexjob, kan du flytte din efterlønsret i a-kassen over til flex-systemet, og dér have ret til flex-systemets "efterløn", der hedder flexydelse. Det svarer nøjagtig til efterlønssystemet sats på 91%.
Hvad er dit alternativ?
Hvis du fravælger efterlønsordningen, fravælger du også de nævnte rettigheder, muligheder og den store forrentning af det indskudte beløb. (Ingen ret til seniorjob, ingen ret til skattefri præmie og ingen ret til efterløn)
Betingelser
Betingelsen for at opnå den fulde ret til efterløn er, at du indbetaler efterlønsbidrag i 30 år (Der er dog en masse overgangsregler med forskellige krav til anciennitet. Spørg i A-kassen hvad der gælder for netop dig).
Fortrydelse og tilbagebetaling?
Hvis du på et tidspunkt ikke længere ønsker at være med i ordningen, kan det indskudte beløb overføres til din arbejdsmarkedspension. Hvis du ikke har en arbejdsmarkedspension kan beløbet overføres til din kapitalpension. Bliver du førtidspensioneret vil du få det indbetalte efterlønsbidrag udbetalt. Hvis du dør, vil det indbetalte efterlønsbidrag blive udbetalt til boet/de efterladte.
Arbejde i efterlønsperioden
Som udgangspunkt medfører lønarbejde fradrag i efterlønnen time for time. Hvis du har en timeløn inkl. tillæg under omregningssatsen (209,63 – 2012 niveau) vil du få et lempeligere fradrag for de første 34.607 kr. (2012 niveau). Indtægten vil blive omregnet med omregningssatsen, og der vil kun ske fradrag for de omregnede timer.
For at få det lempelige fradrag skal du oplyse din bruttoindtægt, så a-kassen kan se, hvornår du når de 34.607 kr. (2012 niveau).
Hvis du svarer "JA" til, at din timeløn er over omregningssatsen, vil arbejdet medføre fradrag time for time. Hvis du kender din timeløn i hele udbetalingsperiode, og timelønnen i hele perioden har været fast og ligget under omregningssatsen, skal du oplyse timelønnens størrelse. Hvis du ikke endnu kender din timeløn, ikke har én fast timeløn i hele perioden, eller ikke har oplyst bruttoindtægten, vil a-kassen foretage et foreløbigt fradrag time for time. Fradraget kan efterfølgende reguleres, hvis a-kassen får lønsedler eller anden dokumentation for, at timelønnen er under omregningssatsen, eller at du ikke har nået de 34.607 kr. (2012 niveau).
Mere information
Der findes mange flere regler og betingelser. Ønsker du yderligere information, kan du henvende dig i LPSF.