Sidste nyt. Massefyringer i DR!!!
Generaldirektør Kenneth Plummer har meddelt pressen d. 13 marts, at der vil ske massefyringer i DR! Der er udarbejdet en spareplan, som betyder, at der skal skæres 300 stillinger væk!
Så Leif Østbygaard`s bekymrede udtryk, som også kom frem på generalforsamlingen, viser sig at holde stik.
Der var en gang en dejlig arbejdsplads, som hed Danmarks Radio, hvor fællesskabet blomstrede. I dag er Danmarks Radio og det gode arbejdsmiljø fortid.
Af Jørgen Mouritsen
Fredag den 9. marts 2007 blev generalforsamlingen afholdt i DR-byen, ved et fint fremmøde og en særdeles aktiv og spørgelysten medlemsskare.
Faglig sekretær i LPSF, Caja Bruhn, gav et fint og uddybende oplæg vedrørende overenskomstsituationen, suppleret med klare og uddybende over-heads.
Der var efterfølgende en livlig debat, som viste, at der var stor forståelse og interesse for oplægget.
Caja understregede, at det var meget vigtigt at man i LPS forhandlede i tæt samarbejde med de øvrige organisationer i DR om de fælles overordnede linier.
I sin beretning var formanden, Leif Østbygaard (LØ), inde på problematikken med budgetoverskridelsen af byggeriet i DR-byen, som han mente kunne give anledning til problemer med overholdelse af medieforliget, som har lagt stramme retningslinier for hverdagen. Her mente LØ, at det nok bliver svært at undgå, at der kom programforringelser.
LØ var ligeledes stærkt bekymret for at der kom fyringer og personaleforringelser, som ville medføre, at der kom flere tidsbegrænsede ansættelser (TBA).
Der var en trykket stemning i DR og der var rygter om, at fyringer var på vej, sagde LØ.
LØ understregede også, at det var vigtigt, at man i fællesskab arbejdede for, at nye medarbejdere blev organiseret i LPS. Vi må gøre en fælles solidarisk indsats for at støtte hinanden i denne udvikling, derfor vil bestyrelsesmedlemmer, tillids- og talsmænd fremover være i besiddelse af indmeldelsesblanketter, så man kan følge op på sagen ude i områderne, pointerede LØ, som samtidig appellerede til de fremmødte om at være opmærksomme og give besked, når der kom nye ansatte i deres grupper.
LØ var inde på mange vigtige punkter i sin fyldige beretning, som bl.a. også indeholdt forhandlinger med personaleafdelingen og DMF om overflytning af 5 DMF-medlemmer til LPSF. Samtidig understregede han at han ikke er tilhænger af, at organisationerne snupper medlemmer fra hinanden, men problemet i det aktuelle tilfælde tager udgangspunkt i DMF`ernes arbejdsfunktioner.Også kontrolbuddet vedrørende postområdet gav anledning til en følelsesladet debat i forsamlingen. Her præciserede Leif, at han sammen med Caja arbejdede for, at der blev sikret en løbende orientering til de berørte medarbejdere.
DR er i dyb krise, som man har kunnet læse i aviser gennem længere tid. Grunden er bl.a., at det har været svært at overholde budgetterne, og bl.a. koncertsalen har været årsag til store budgetoverskridelser, som har bevirket, dels at vor ressourcedirektør Bent Fjord tabte væddemålet med generaldirektør Kennth Plummer om at trække sig/blive syndebuk.
Senere blev også projektdirektør Kjeld Boye, som er/var ansvarlig for byggeriet, sat på porten, grundet de store budgetoverskridelser; dette har bevirket store diskussioner om, hvem der vidste hvad, og hvornår det har været på bordet, hvor slemt det så ud med vor økonomi. Der bliver iværksat ny stor undersøgelse om hele forløbet om, hvem der vidste hvad og på hvilket tidspunkt; og hvorfor der ikke blev reageret på utallige advarsler om budgetoverskridelser, det var jo kendt helt tilbage til ihvertfald 2002, hvilket generaldirektøren selv overfor presse og medarbejdere har udtalt, at han har været vidende om og set, selvom han ikke var ansat på det givne tidspunkt; men hvorfor reagerede han så ikke på det langt tidligere, da han fik ansvaret i DR?
Det har allerede været meldt ud, at vi skal spare - igen, og denne gang ser det ud til, at det bliver meget alvorligt, idet, der udover det forventede budgetunderskud på ca. 630 mio, som vi skulle ud at låne, forventes at stige med yderligere 300 mio, så det nu bliver over en mia., som budgettet overskrides med.
Til trods for, at vor generaldirektør meldte ud til presse og medarbejdere, at der ikke ville ske fyringer grundet budgetoverskridelsen, har generaldirektøren ikke kunne overholde dette løfte, og har meddelt, at der skal ske indskrænkninger, og programfladen forventes derfor at blive forringet, hvilket igen kan give det politiske bagland grund til at klage over DR, og manglende overholdelse af det medieforlig, som bl.a. indebar, at DR fik tilført 400 mio over den 4 årige periode, som medieforliget skulle vare.
De i forvejen hårdt prøvede DR medarbejdere, som har måttet lægge ryg til utallige opstramninger, forandringer, sammenlægninger med organisationsændringer, chefskifte m.v. skal i marts måned formentlig vinke farvel til mange af vore kolleger, som følge af fejlslagen økonomistyring af byggeriet i Ørestaden.
Det endelige antal er endnu ikke meldt ud, men det forventes at blive et blodbad af dimensioner. (som udmeldt den 13. marts blev det et blodbad på 300, red.).
Desværre vil det også blive synligt for seerne, idet programfladen formentlig vil blive indskrænket/forringet.
At stemningen i DR for tiden er meget anstrengt, idet man ikke har kunnet stole på udmeldinger om ingen fyringer bliver overholdt, og stressfaktoren er høj. Mange er sygdomsramt af stresspåvirkninger i hverdagen.
At gætte på slutresultatet af det endelige regnskab og det slutregnskab, som i sidste ende kan betyde skandaløs indskrækning af DR's virksomhed, hvor konkurrencen i disse år er enorm, giver det vore konkurrenter lette point at gennemføre nye tiltag og styrke de private stationers markedsandel, til stor skade for DR.
At kæmpe op ad bakke med udmeldinger om, at vi skal være en medievirksomhed i verdensklasse, stiller stort spørgsmål ved overholdelsen af at kunne overholde dette løfte.
Hvordan det vil få indflydelse på vor igangværende overenskomstforhandling, som er så småt ved at gå i gang er svært at spå, men vi vil få en meget svær opgave med de store problemer DR har, men vi må håbe til det sidste, og håber ikke vi får en ringere overenskomst end det øvrige marked.
For Danmarks Radio er det katastrofalt, at vi i den givne konkurrencesitiuation bliver nødt til at indsnævre, da det giver vore konkurrenter gode kort på hånden, da de vil gøre alt for at fylde det tomrum ud, som DR ikke magter grundet manglende økonomi, forårsaget af udygtig økonomistyring. Diskussionen om hvem der er hovedansvarlig for rodet savner mange, for der er mange, der berettiget kan beskyldes for at være "skurken".
Grundliggende blev beregningsgrundlaget/budgetterne for at bygge i DR Byen underbudgetsat helt bevidst, for overhovedet at kunne få regeringens tilsagn/statsstøtte om at gå i gang, hvilket nu viser tænder ved det sorte hul, der skal udfyldes. At det politiske bagland, der ønskede at få os som trækplaster for Ørestad og Metroen, også kan beskyldes for at være hovedskurken, kan diskuteres.
Grundliggende for de faglige organisationer drejer det sig om at bevare/forbedre og sikre medarbejderne arbejde/ordnede forhold, men det er denne gruppe, der må stå for, når der skal "penge i kassen" til prestigeprojektet, DR Byen, og det sker gennem fyringer.
Leif Østbygaard - Fællestillidsmand LPSF Klubben DR